lørdag den 24. december 2016

...mens vi venter..

...så blev det endelig nu...
Næsten.

Jeg vil ønske alle I kære læsere en glædelig jul.

Og så vil jeg gå tilbage til køkkenet og borddækningen m.m....og nyde en dejlig juleaften.

HanneZ


fredag den 23. december 2016

...mange gøremål....

...åh, der har været mange ting at samle op på og gøre færdige eller klar i dag.
Godt at have fri sådan en 23. december....

Snart skal træet pyntes og de sidste til og fra kort sættes på.......(jeg har tyv-stjålet et par ideer fra internettet)


Og så skal der slappes af i, så vi kan være friske til en god lang dag i morgen.

Jeg ønsker en hyggelig lillejuleaften.

HanneZ

onsdag den 21. december 2016

...kort, biler og flere nisser

...julekort, julepyntede legetøjsbiler og nisse...

Så er der kun ganske få dage tilbage...OG jeg glæder  mig.

Vi har SÅ travlt på job, så det går langsomt fremad med to-do-julelisten. Men jeg får da streget et par ting hver dag....og sorterer meget mellem, hvad jeg skriver på. Og jeg synes det fungerer ok.

Her er flere julekort. Og de gamle biler og Tilda nisserne er fundet frem.

Ønsker god onsdag.

HanneZ

mandag den 19. december 2016

..meget mere rødt

....jeg har slet ikke tændt for pc'en denne weekend. Lidt overraskende.....
I stedet har jeg fået ordnet en masse. 

Bl.a. har jeg fundet det gamle nisse par frem. Hæklet et par julesokker mere og bagt honning hjerter. 

Vi har også hentet juletræ og lavet gløgg og bagt æbleskiver....

Og nu er der kun en lille uge til jul.....

Håber i får en god mandag.

HanneZ



mandag den 12. december 2016

...halvvejs...

Halvvejs til d. 24. Og halvvejs gennem pebernødderne.

Jeg har bagt lidt brunkager og cookies til at spæde op med.
Og honninghjerte dejen ligger på køl...Til sidste mangler kun vanilie kransene.

Jeg tror, vi får kager nok....

Jeg nåede ikke så langt på listen i denne weekend....men skidt pyt....det er ikke jul endnu....og jeg skulle jo nødig komme til, at kede mig til sidst....:-)

God mandag.

HanneZ




fredag den 9. december 2016

...3 advent...

... der er lidt for meget at se til på job i øjeblikket....så jeg er bare færdig, når jeg kommer hjem.
Det er bare ærgerligt, at arbejdet skal fylde så meget, for så når jeg ikke så meget herhjemme...   

Lidt "kugler og lys på glas", er sat op på skabet. Og lidt nye julekort er det blevet til. Helt enkle med kogle print og lidt grønt og natur.

Svigermor har også været på besøg et par dage. Så ugen er bare forsvundet.....

Nu er det fredag og weekend.....jeg må se hvor mange ting, jeg når på listen....

God weekend.

HanneZ






mandag den 5. december 2016

Grøn jul

...der stod den smukkeste buket blomster på spisebordet, da jeg kom hjem i fredags.....de var til min mand fra hans kolleger..... Og jeg kan heldigvis også nyde dem. Tusind tak for den.

Buketten passer perfekt til et lille fad med fyrfadslys og hvide og grønne kugler, som også står på bordet.....

I stuen har jeg fundet det hvide nissepar frem og fra skoven har jeg hentet et mini grantræ til en stor glas vase....

Jeg holder mig fortsat til det helt enkle...

God mandag.

HanneZ



I

fredag den 2. december 2016

Pakkekalender

...jeg troede, jeg kunne springer pakkekalenderen over i år.
Men nej.....- Jeg tog dog den lette løsning og genbrugte kalenderen, som jeg lavede for nogle år siden.

Alligevel blev jeg involveret i fremstillingen af en ny pakkekalender, da ældste datteren ønskede at lave een til kæresten.

Hun fandt først på det i lørdags, så jeg måtte hurtigt finde nogle materialer til hende. Heldigvis er jeg velforsynet med diverse hjælpemidler, så det var kun pakkerne der skulle indkøbes.

Vi klipsede hvidt stof på en masonitplade, og hun skrev tekst og tal, fra en stencil skabelon, på med en stof-marker. Derefter pakkede hun alle gaver ind i hvidt, sølv eller brun/gråt papir, eller små æsker, som hun malede rød eller sølvfarvede. Til slut blev kalenderen pyntet med lidt gran, nogle foldede stjerner, et par hæklede julehjerter og en sok.

Jeg er stolt, for jeg synes det var en rigtig fin gave, som hun selv havde lavet. Skønt at se.

Rigtig god fredag og god weekend.

HanneZ

torsdag den 1. december 2016

...December kalender...

...jeg havde set en fin kalender, som jeg måtte lave grafik på.

Så kan jeg hele tiden, følge med i, hvilken dag det er...
:-)

Den har fået lidt pynt af små sølv stjerner og is-krystaller, lidt gran, en filt engel og en hæklet julesok.

I år, skal jeg ikke have travlt i december, der skal være masser af tid til bare, at gå og hygge. !!

God 1. December.
Og god torsdag.

HanneZ