onsdag den 24. juni 2015

Syrener

Nu er den afblomstret...- men jeg har haft stor glæde af vores opstammede mini syren i år.

Jeg har brugt den i vaser, puttet den i glas og ramme og brugt dem til at pynte en kurv med et par flasker rødvin til fars dag.

Der er kun en ulempe ved syrener: Jeg kan ikke tåle duften.
De giver hovedpine og i værste fald migræne, så jeg kan ikke have ret mange stående i stuen.

Heldigvis er det okay, at have en enkelt blomst stående inde og så har jeg været forbi busken et par gange dagligt, for at snuse den dejlige duft ind......

God onsdag.

HanneZ

mandag den 22. juni 2015

Indbydelse - postkort

...jeg har helt glemt at vise indbydelserne, jeg
har lavet til 18 års fødselsdag, som vi har travlt med at forberede.

De er lavet som postkort og byder gæsterne til brunch.

Endelig 18.....ja, jeg forstår det ikke? Kunne godt tænke mig, at skrue tiden lidt tilbage eller sætte den i stå, bare et øjeblik.

God mandag.

HanneZ

fredag den 19. juni 2015

Blå studenter

...dette er ikke et indlæg om valgresultatet i går. :-)

Men et indlæg om kort til studenter der får blå huer, for dem har jeg også lavet nogle af.
Samme ugle, samme layout som studenter kortene i indlægget i mandags, bare nye farver....

Uglen ved siden af kortene er fra en særlig sød veninde....:-)

Det er weekend og DET er dejligt.

God weekend til Jer.

HanneZ

onsdag den 17. juni 2015

Patchwork tæppe

...jeg ved godt det ikke er rigtig patchwork,  når man bare syr det på maskinen...
Men her er det seneste lille tæppe jeg har syet færdigt.

Efter ønske blev det pink/lyserød/turkis og grønt.
Lidt mere grønt på den ene side, mens den anden blev mest turkis...

Og ellers er tiden ved, at løbe fra mig.

Mange spændende arrangementer, alt for mange kreative ideer i hovedet og alt, alt for lidt tid...
Og jeg skal huske at slappe af ind imellem....så jeg ikke går helt i baglås - igen.

God onsdag.
HanneZ

mandag den 15. juni 2015

Student 2015, kort

....og så kom jeg til studenter kortene:

I år har jeg klippet en ny ugle....
Men jeg kan stadig godt lide, at bruge, det lille "dokument", rullet og bundet med et silkebånd.

Til pige-studenterne har jeg tilføjet et par små blomster.
Men de kan vist bruges til både piger og drenge.

Håber I har haft en dejlig weekend? 
Og ønsker god mandag.

HanneZ




fredag den 12. juni 2015

Kort, kort og mere kort

...jeg klipper og klistrer, som aldrig før....
Skulle lige lave nogle stykker, at have med på arbejde....
Og det endte med mere end 50   - bare de små (7,5 x 10 cm)

Og også nogle i den almindelige str.: 10 x 15 cm, som her:

Flere is kort og noget med at rejse. Og jeg har holdt mig til de sommerlige farver.

Ønsker Jer en dejlig weekend.

HanneZ

onsdag den 10. juni 2015

Inspirations væg

...hvad laver jeg, når jeg går og pusler?
Nogle gange er det at tilføje/fjerne et postkort/billede fra min lille inspirations væg......

I øjeblikket hænger der mange ting: Billeder af noget, som jeg bliver glad af at kigge på.

Et af billederne har hængt der rigtig længe: nemlig tegningen af bygningen.
Det forestiller museet vi bor ved siden af og det er tegnet af den yngste datter.
Det passer på den væg og det bliver sikkert hængende i lang tid.

Men jeg burde måske overveje, at anskaffe eller lave en opslagstavle af en slags....
Den opgave må jeg se, at få løst.

God onsdag.

HanneZ

mandag den 8. juni 2015

Sommertaske no. 20

....jeg har haft god tid til at pusle. Og gå og ordne små ting, i mit eget tempo. Det er dejligt ikke at have så travlt.

Her er billeder af min nye sommertaske.
Den er syet af en stof-rest 
(stoffet med fugle og fuglehuse), 
som jeg købte for længe siden. 
Planen var at sy en ny indkøbstaske, og nu fik jeg tiden til det. 

Jeg har givet den en lille lomme på den ene side. Og som altid er tasken vendbar, så kan man skifte lidt på stilen, hvis man har lyst.

Og farverne passer lige til de nye sommerkort jeg laver med is.

Ønsker Jer en god mandag.

HanneZ

fredag den 5. juni 2015

Grundlovs dag.

...eller fars dag.

Jeg har fri i dag. HELT fri.
Den ældste er gået på gymnasiet og den øvrige familie er taget i skoven.
Og jeg skal spise middag hos mine forældre med den ældste datter.

Så jeg har en laaaaaaang dag foran mig....

Indtil nu har jeg gået og puslet. Og det bliver jeg sikkert ved med lidt endnu...

Og så må jeg en tur i haven i det fine solskins vejr.

Ønsker Jer en rigtig dejlig dag
HanneZ


onsdag den 3. juni 2015

Lange ærmer

...jeg troede ikke jeg ville finde en lejlighed til at bringe et indlæg om de langærmede bluser, jeg syede i April.

MEN, selvom vi i dag skriver 3. Juni, så er jeg så glad for, at jeg syede disse, for de er da slet ikke til at undvære, med det vejr vi har.....

Det blev en prikket, en stribet og en blomstret.

Men vi er jo gået ind i sommermånederne, og jeg hænger sommerlige billeder op på min væg og har også tilrettet ovenstående headline billede, for at få tankerne i sommerstemning.

Hvad gør I?

HanneZ

mandag den 1. juni 2015

Lidt mere fransk

....jeg var ikke i Paris, men fik en lille opgave at lave et kort med 3 ord til inspiration: Frankrig, madlavning og lille hund.

Dette blev resultatet:

Ellers har det været en weekend med flere piller og jeg har puttet mig under dynen.
Undtagte søndag, hvor jeg endelig var uden hovedpine. Hurra!

Der forsøgte jeg så, at få sommeren frem, i hvert fald i farve valg....men mere om det en anden dag.

God mandag til Jer derude.

HanneZ