fredag den 30. november 2012

Jule-klippedag.

Min mand, som er skolelærer, kommer hvert år og beder om nye skabeloner til jule-klippedag, men det plejer at være i sidste øjeblik.

I år, må jeg sige, at han var velforberedt;
2 uger før tid spurgte han, om jeg ville hjælpe og gav mig sågar et link til SIRIANNA: klik her
Jeg siger tusind tak for ideer og inspiration, som kommer fra Melike Fürstenberg's bog: "135 skabeloner til juleklip"

Det var sjovt og let at tegne et par skabeloner og lave nogle ophæng klar til klippe-dagen i dag. Jeg håber, eleverne får klippet nogle fine ophæng, så de kan få pyntet klasseværelset op til jul.

Indtil nu har de hængt herhjemme:  først på krondyret, siden kom de over at hænge i fordøren...og derved bragt julehyggen ind.

Denne weekend må jeg finde vores julepynt frem...for det ser nu så hyggeligt ud.

Rigtig god weekend til Jer.

HanneZ

onsdag den 28. november 2012

..i weekenden..

...mens lørdagen var rimelig pæn mht. solskin, skal jeg love for at søndagen var mørk, trist og grå, så det var perfekt bagevejr.

Vi fik bagt pebernødder og vanillekranse. Og stænger af brunkage-dej ligger klar på køl, parat til at skære i skiver og bage i ovnen.
Jeg ved ikke om de holder helt til jul, hvis ikke; må vi bage nogle flere.

Det er ikke svært at se det positive i en regnvejrs dag, for så er det oplagt at blive indendøre...

God onsdag.

HanneZ

tirsdag den 27. november 2012

En sniger...

...jeg "må" ikke lægge flere julekort ud, så jeg sniger bare dette kort ind lige så stille, selvom jeg udemærket godt ved at jeg bliver opdaget...:-) hi...hi..

Kort nr. 13, er med fugle "badge'et" og det fik mig til at klippe små fugle huse og dertil et par metal hjerter...

Ha' en rigtig god tirsdag.

HanneZ

mandag den 26. november 2012

Multi-kreativ weekend..

...efter en forrygende weekend, hvor der blev bagt, klippet, hæklet og syet, og endda formet en krans, viser jeg endnu et julekort, det er nr. 12 i rækken.

- Det var lidt vanskeligt at få farverne frem; men de røde cirkler på kortene til højre, har samme fuglemotiv, som det blå/røde, men kameraet ville ikke gengive farverne korrekt....?!?!

Jeg fik også lejlighed til at rende i nat-tøj til langt op af formiddagen i går, søndag...og lørdag nåede vi en lille by-tur. :-)

Jeg vender tilbage med billeder af alle de andre ting i senere indlæg.

Og ønsker alle en god mandag

HanneZ

fredag den 23. november 2012

Goddag fredag

...og goddag til weekend.
Jeg begriber ikke hvor denne uge blev af? Og jeg er da helt smadret.

Weekenden skal begynde med kort nr. 11, en række Bambi'er sat sammen med forskellige farver "julekugler".

Jeg glæder mig til en weekend, hvor der ikke er så mange planer, det betyder, at jeg kan få tid til at nusse omkring i nattøj til langt op af formiddagen. Og det trænger jeg jo til :-)

Håber I får en rigtig dejlig weekend.

HanneZ



torsdag den 22. november 2012

Julekort no.10

...er en sølvfarvet kronhjort.

Det er lidt anderledes i farverne, fordi jeg har sat pastil farvede "badge" på med et lille fuglemotiv og så er der lidt glitter med paillet frostblomster og juletræer.

Jeg fortsætter med dagens julekort lidt endnu, selvom jeg er i gang med en masse andre sjove ting....

Rigtig god torsdag

HanneZ

onsdag den 21. november 2012

Bambi-stjernen

Jeg elsker også Bambi, som julemotiv - det minder mig om julen som barn, når man skulle se det store Disney-juleshow på TV. Og åh, hvor var jeg ulykkelig den jul, jeg faldt i søvn, for så var der et helt år til næste forestilling.

Det er noget andet med pigerne, som har set Disney-sjov hver fredag aften hele barndommen...
Det er blevet andre tider. :-)

Men Bambi er stadig en stjerne:

God onsdag

HanneZ

mandag den 19. november 2012

Julekort 7 og 8

...og således ser motiv på kort nr. 7 og 8 ud:

Jeg samler sjovt papir, billeder og diverse, som jeg river ud af blade.
Fordi jeg får en ide med dem.
Og sådan var det også med dette gavepapir: det røde som danner baggrunden.
Det var inddelt i felter i en størrelse der passede præcis på et kort.

Krondyret er også det motiv, jeg brugte til det store, sorte krondyr hoved jeg klippede ud til væggen, se evt. her.
Jeg tegnede det bare MEGET større.

Jeg ønsker en rigtig god mandag

HanneZ



fredag den 16. november 2012

Jule vimpler...

Nogle husker sikkert God Jul vimplerne fra sidste år?

Jeg smider i hvert fald et par til salg inde i min lille butik,  i weekenden. Så skriv til mig, hvis du er interesseret.

Jeg skal selv have hængt et par stykker op i døråbningerne...
Denne jul er jeg gået tidligere i gang end ellers, jeg ved ikke helt hvorfor, andet end, at jeg har glædet mig meget til, at finde den gamle julepynt frem, og at det er så hyggeligt, at kigge på den. :-)

Glædelig weekend.

HanneZ

torsdag den 15. november 2012

Stilelig jul...

...med Burburry tern. :-)

Traditionelt røde julekort, tilsat lidt tern.

Baggrunden på kortet til højre er en kopi af juleevangeliet fra den gamle bibel. 
Og jeg har brugt rødt metallisk papir på midten af julekuglerne, så det glitre lidt.

Det går ikke så stærkt i øjeblikket, men julekort klipperiet er et fint projekt, her kan jeg sidde ganske stille i lang tid af gangen, og jeg kan bare gå til og fra, når jeg synes, jeg bliver lidt for træt.

Rigtig god torsdag.

HanneZ

onsdag den 14. november 2012

Borddækning..

..til et jagt selskab.

Nu skal der jo ikke gå total julekort i denne blog, selvom jeg har mange flere, jeg gerne vil vise frem i løbet af de næste par uger. :-)

Men vi holdt et jagtselskab i lørdags. Og borddækningen så således ud:

Jeg blev færdig med 3 hæklede julekugler; en stor ulden grå, en grov hvid og en mindre hvid med sølv tråd. Sammen med to lys på en kageserviet og et par kviste af en buskbom samlet på en zink bakke gjorde de min borddekoration - nemt og enkelt.

Uglemotivs servietterne passede fint i de grå/sorte farver og "lysskjulerne" med rådyrene fra sidste år, fandt jeg også frem.
Dertil et par fasan fjer, som min mand ønskede at få på bordet. Værsgo!

God onsdag

HanneZ

Og vi havde forøvrigt en rigtig hyggelig middag i godt selskab.

tirsdag den 13. november 2012

Mere om julekort 2012

...disse er endnu nogle af de julekort, jeg sysler med:

Ideen startede også sidste år, da jeg brugte dem til til-og-fra kort.

I år har de fundet vej til kortene og jeg prøver mig lidt frem med farverne.

Rigtig god tirsdag.

HanneZ

mandag den 12. november 2012

Julekort 2012...

..endelig klar til at vise nogle af de mange julekort frem, som jeg sysler med pt.

Disse lavede jeg også sidste år, men jeg blev slet ikke færdig med julesokken og gåsen, som motiv, så jeg har lavet nogle flere af samme slags i år.

Weekenden er gået med en spændende skolelørdag og et festligt jagtselskab.
Og det har kostet noget tid på sofaen, for jeg bliver så træt i øjeblikket, og har lige fået konstateret, at jeg mangler et vitamin. Det er der heldigvis råd for, og jeg glæder mig til at få energien tilbage.

Rigtig god mandag til Jer alle.

HanneZ

fredag den 9. november 2012

Mens jeg hækler..

...får jeg lige lyst til at prøve noget af.

Og ud af lidt pap, lidt blonde, en vatkugle, sølv stjerner, ståltråd og maling, dukker en lille engel op.

Nu kan hun stråle så fint i vindueskarmen.

Rigtig god weekend.

HanneZ

onsdag den 7. november 2012

Juleposer

..sidste år nåede jeg, at sy en stak små juleposer....sådan nogle som man hurtigt kan smide godter, småkager eller andet jule-sjov ned i, hvis man skal på julebesøg hos familie og venner, og mangler en hurtig indpakning.

Og de blev brugt.

I år skal jeg helt sikkert sy en stak igen, så jeg er gået i gang.

En lille ulv har sneget sig ind, som en transfer. Den ligger så sødt der og sover midt i sneen.

Og resterne af de broderede krondyr kan også komme i brug, så får jeg også ryddet lidt op i dem.

Rigtig god onsdag.

HanneZ

mandag den 5. november 2012

Her jules, - så småt

...hvis man skal nå alt det, man gerne vil, så er det ved at være tid til, at komme i gang...

Jeg har klippet de sidste par uger, men denne weekend har jeg haft god tid til at hygge mig ...:-)

Her er julesokker, gæs, juletræer med blonde, bambi'er klippet og syet på papir og fugle og is-blomster på print, alt sammen små ting, som skal på julekortene, som snart er på vej.

En tur i skoven blev det også til, så en enkelt lille pynte ting ved døren, kunne jeg ikke modstå at lave, mens resten af familien rev blade sammen.
Her er det birkegrene bundet til en bold, sat på en gren og ned i en zink-spand med mos.

Jeg tror nok, jeg når at kommer i den rette stemning i år. Har du også julet i weekenden eller er det bare for tidligt?

Rigtig god mandag.

HanneZ

fredag den 2. november 2012

Fredag...:-)

Endelig fredag...Og jeg har mange ting i hovedet, men først afsted på arbejde.

Der er guldbryllup i Skjern idag og hele 3 af disse kort
"skal med" :-)

Nogle af dem er "kopier" af hvad jeg tidligere har lavet, og så prøvede jeg mig frem for, at lave 5 forskellige kort, alle har de noget tilfælles, nemlig; GULD.

Jeg håber de får en fin fest, - ikke kortene, men parret der skal fejres, selvfølgelig. Og jeg ønsker også tillykke!

God weekend

HanneZ