tirsdag den 31. maj 2011

Ny header

Sidder godt nok med en forfærdentlig hovedpine....åh, nej ikke nu igen...men jeg har været så spændt på at lægge min nye header ud...så hovedpine eller ej, så skal det bare være iaften. :-)

Jeg har puslet lidt med den...trængte til lidt forandring, og istedet for at lave en ny for hver måned, har jeg lavet en, som skal "holde" en hel årstid.

Til sammenligning bringer jeg her den forrige:

Jeg håber I kan lide den nye???

H

Endnu et penalhus

så dagens lys. Vores yngste datter skulle til fødselsdag i fredags og fødselaren havde ønsket sig et penalhus i lynlåse....og det ønske kunne jeg godt opfylde...

Og farverne denne gang blev: turkis, pink, lime, og gul....det er da sommer...

Rigtig god tirsdag

H

mandag den 30. maj 2011

Kreativ weekend

Endelig en weekend med overskud til lidt mere end nøglesnore.
-Alligevel er det det jeg har taget billeder af idag. :-)
For selvom jeg har nået rigtig meget i weekenden, er der ikke noget, som blev HELT færdigt, men det har jeg, de næste aftner til at få gjort.

Jeg kan forøvrigt sagtens sy nogle flere nøglesnore, for hele øverste etage på kagefadet + halvdelen af næste etage, er af den lille cupcake størrelse - bare 4 cm i diameter er de.
Så jeg skal ikke være bange for, at komme til at kede mig.

Så håber jeg bare energien er vendt tilbage for at blive.....og at jeg nu kan sige; det var den konfirmation, nu er der næsten 2 år til den næste.....:-)

God mandag

H

søndag den 29. maj 2011

Regnvejrsdag

Det gør mig ikke noget, at det regner idag....så har jeg nemlig en god undskyldning for, at bliver indendøre og være lidt kreativ...:-)

Og lige netop idag har jeg lyst til en hel masse projekter...jeg klipper lapper i papir og stof , syr lapper sammen, hækler og maler...jeg arbejder stort set lidt på det hele. :-)

Længe har jeg manglet nye viskestykker....jeg er bare ikke faldet over nogle, som jeg synes om, indtil det ternede stykke stof faldt ned i min kurve i Stof&Stil. Nu har jeg syet de første, og det er så nemt, at jeg tror jeg vil fortsætter med det. Jeg manglede det lille stykker bændel til strop, istedet fik ,hvad der lige var ved hånden; nemlig et stykke snørebånd....og er nu klar til brug...

God søndag.

H

fredag den 27. maj 2011

Lidt mere fuglekvidren...

...det er jo snart weekend....igen.
Hvor går sådan en uge bare stærkt, ikk?
Mandag morgen virker den lidt lang og uoverskuelig med alt det vi skal nå i hverdagen, men pludselig er det bare fredag...

Jeg HAR syet lidt de sidste par dage, men det viser jeg senere.

Idag ser I et par kort med fulglehuse og også de fine roser fra min mand...

Rigtig god weekend.

H

torsdag den 26. maj 2011

En stribet trøje

Yngste barnet vokser, så hun måtte have en ny trøje. Det blev til denne dejlige bløde stribede sag:

Den har fået lidt prikket rødt for i nakken og en lille kant ved lommerne, og nu kan hun holde sig varm igen.

Og tak for opfordringerne til at starte en storproduktion....jeg går igang lige om lidt.
Først skal jeg finde det bedste salgs-sted på nettet, ved I tilfældigvis hvor det er???

God torsdag

H

PS. Iøvrigt også tak for hilsnerne på bryllupsdagen.
Min mand huskede det også, men jeg kom alligevel først med en overraskelse til ham...:-)

onsdag den 25. maj 2011

For længe, længe siden...

..var der en hæklet japansk dukke, der kom afsted til Helle Jescika, men den kom aldrig på bloggen.

Jeg syr nok lige et par nøglesnore mere....mens jeg igen overvejer, om jeg skal sætte noget til salg et sted herinde...
Jeg er bange for, at jeg får lavet meget mere end vi selv har brug for...;-)..men jeg har det sådan med farver, at når jeg har lavet et eksemplar, så får jeg lyst til at se samme, i alle mulige andre farver også...og så går den store produktion igang, som manden min ofte siger...

Forøvrigt har vi bryllupsdag idag...men jeg ved ikke, om han ved det...??? Eller om han ved, at jeg ved det?...;-)...men det gør jeg altså...:-)

God onsdag.

H

tirsdag den 24. maj 2011

Ny kjole

..altså selvom jeg har syet i rigtig mange år, kan jeg godt sommetider sy noget, som ikke blev helt som forventet....det skete med kjolen her:

Stoffet er helt vildt lækkert; bare en tynd bomuld med et rigtig sødt tryk af blå blomster med lidt brune blade og sølv glimmer....det var den kjole jeg havde syet til mig selv til konfirmationen. Men da jeg fik den på, duede det bare ikke...ikke til konfirmationen i hvert fald.

Nu hænger den til en anden lejlighed, men det gør jo bestemt heller ikke noget. -smiler.

God tirsdag til Jer.

H

Dette indlæg var lagt ud imorges.....men det kom aldrig ud på bloggen...?!?!?!?

mandag den 23. maj 2011

Fødselsdagskort

Så har vi taget hul på en helt ny uge. og den er jo lidt lang; med hele 5 arbejdsdage...man kan nu hurtigt vænne sig til de lidt kortere uger, ikk?...;-)

Jeg fik klippet et lille kort sammen til min mor i sidste uge. Hun havde ønsket sig noget golfudstyr, nærmere betegnet en fiskestang til golfboldene, som hun konstant slår i søerne...-Nej, nu driller jeg hende bare...og det blev også til et par pengesedler, til en ny læbestift.
Jeg nåede desværre ikke selv ind at købe hverken læbestift eller et gavekort, så jeg måtte finde på en anden løsning; derfor den lille kuvert på indersiden af kortet og ned med gyserne..og på med et strygemærke.....

God mandag

H

søndag den 22. maj 2011

Papirklip

Så fik Pringles også en anden farve hjemme hos os.
Og der er ikke chips i længere...men derimod små garnrester, som tidligere lå i en skål, hvor det blev støvet...

Et lille overskueligt projekt...
Ja, ja, det går måske fremad med energien...bare lidt langsomt, men
måske kan jeg lige sy en nøglesnor mere...;-)

God søndag aften.

H

lørdag den 21. maj 2011

Det skulle der til...

...en nøglesnor til en hæklet blå svamp.

Siden konfirmationen har jeg gået inde i en klokke...jeg har ikke lavet ret meget, kun gået og puslet lige så stille...og det er efterhånden 3 uger siden...!!!
Så idag synes jeg symaskinen skulle kører en tur....det blev til en nøglesnor til en hæklet svamp.

Det fine ved at sidde med sådan et lille arbejde, er at man egentlig ikke skal tænke ret meget....
Stofferne fandt nærmest sig selv og i løbet af kort tid var den færdig....

Dejligt...så fik jeg da lidt ud af dagen...:-)

Rigtig god lørdag aften til Jer.

H

torsdag den 19. maj 2011

Weekend velkommen

Ih, hvor jeg glæder mig til de 3 dejlige fridage, som starter lige om lidt....
Så er der tid til at fordybe sig lidt i noget kreativt....for til hverdag er der alt for lidt tid i overskud.

Alligevel er det i løbet af ugen blevet til stakken af takke kort og også et par fuglekort mere.

Jeg fifler også lidt med en ny header...der bliver noget anderledes end tidligere...men jeg trænger til lidt fornyelse og håber I vil synes om den...

Ha' en rigtig god bededags-fredag og weekend.

H

onsdag den 18. maj 2011

Under oprydningen..

Jeg har lige hentet billeder ind fra kameraet. Og mens jeg fordelte dem rundt i mit bibliotek, dukkede der flere gode billeder op af de små biler og blomster, jeg sendte til Nicoline for et par uger siden.

Billederne havde sådan nogle fine farver, så jeg tænkte, at dem kunne jeg godt lige sende ud.

Idag har min mor fødselsdag....så jeg må lige omkring og give hende et stort knus.

I må have en god onsdag

H

tirsdag den 17. maj 2011

Ny bluse

Jeg fik en bluse af min mor...
Egentlig havde hun købt den til sig selv, men den sad bare ikke rigtigt.

Så hun tænkte, at den ville passe mig eller min ældste datter? Men vi syntes heller ikke den sad rigtigt...

Derfor klippede jeg den nederste elastik kant af og syede istedet en rullesøm.
-Og nu sidder den!

Mon min mor gerne vil have den tilbage...???
Vi får se om hun får lov...hi..hi.

God tirsdag.

H

mandag den 16. maj 2011

Tea for two.

Så blev det mandag igen. Men det er jo bare en kort uge, så det klarer vi nok. :-)

Jeg troede egentlig ikke, jeg havde lavet så meget i weekenden, men nu hvor jeg tænker efter, så har jeg alligevel nået mange ting.

Det er bl.a. blevet til en hel del nye cupcakes, her ser i bare to af dem sammen med et par kort med; tea for two...

God mandag

H

lørdag den 14. maj 2011

2. dags tøjet

Jeg lovede Malene at vise 2. dagstøjet i sin helhed...så det gør jeg lige sådan en tidlig lørdag morgen...

Bukser og kjole er afstemt i farverne, men datteren valgte alligevel at tage de sandfarvede leggins på, som jeg også nåede at sy.

God lørdag til Jer.

H

fredag den 13. maj 2011

Et grønt indlæg

Det bliver et grønt indlæg idag:

Øverst de lyserøde jordbærblomster. Vi glæder os allerede.

Mine blå hortensiaer, der er ved at blive lyserøde...jeg må vist frem med: Farv mig blå.

En klematis blomst dukkede pludselig frem i alt det grønne, som jeg hvert år forsøger, at holde nede...det overvejer jeg lige at holde op med.

Og så var der mine purløgsfrø, som jeg spændt venter på skal spirer. Den kæmpe "busk" vi havde er nemlig gået ud.

Ved siden af et fødselsdags kort jeg lige nåede at lave, inden vi skulle til fødselsdag i onsdags. Det blev en hyggelig aften, omend pigerne var trætte torsdag morgen.

Jeg glæder mig til weekenden og ønsker Jer en god een!

H

onsdag den 11. maj 2011

Min egne kjole

...I må da også lige se min kjole fra konfirmationen.

Den er syet i organza med blåt, grønt og brunt/beige tryk. Og i det hvide tryk er der lidt glimmer.
Inden under havde jeg syet en stropkjole i skinnende blankt blåt.

Og så fandt jeg i sidste øjeblik et par nye sandaler....

God onsdag

H

tirsdag den 10. maj 2011

Jeg er bare lidt træt

...men jeg pusler da alligevel...

Igår sendte jeg en lille pakke afsted med små biler og blomster.

Og jeg har leget lidt med fugle printet igen; denne gang kom der nogle små fuglekasser ud af det.

Men jeg er altså lidt træt...så jeg lod symaskinen stå denne weekend.

God tirsdag.

H

søndag den 8. maj 2011

Mors dag

Traditionen tro skulle min mor have en blå hortensia
Og en stak nye kort, for hun skriver virkelig mange.

Hun er ellers ikke meget for det Mors dag halløj, men hun får ikke lov at bestemme, eller tage den glæde fra mig, at give hende en blomst..

Jeg selv har fået 3 blåbærbuske.
Den ældste datter har fablet om sådan en blåbærbusk længe, og disse 3 er så snedigt indrettet at de bære bær på 3 forskellige tidspunkter: i juli, august og september. -DET synes jeg er smart.

Ellers lå jeg da bare ned igår, - det var blevet min tur til migræne og ej hvor var jeg sølle...

Jeg vågnede heldigvis kl 3 i nat og kunne mærke at den var forsvundet. Men det var lidt for tidligt at stå op, så jeg tog mig lige et par timers søvn mere....

Håber I får en god søndag.

H

fredag den 6. maj 2011

Hæklet kagefad

..nej fadet er jo porcelæn, men det er fyldt til randen af hæklede cupcakes.

Og sådan slutter ugen....
Jeg er lidt brugt efter sidste weekend og jeg trænger bare til at få fri.

Desværre skal jeg ikke til Fyn denne weekend, men det er der sikkert mange andre som skal.
Vi skal have skolelørdag og på søndag krydser jeg fingre for dejlig solskin, så vil jeg lægge mig på terrassen på Mors dag.

Rigtig god weekend til alle Jer.

H

torsdag den 5. maj 2011

Nye farver...

Jeg har igen siddet og leget med lidt papir og denne gang blev det, for mig, en lidt anderledes farve sammensætninger.

1. Grøn, lilla og orange.
2. Og mint, lilla orange og lyseblå.

Dette er hvad der kom ud af det:

Et fødselsdags kort og et kort med ønske om en god dag.

God torsdag.

H

onsdag den 4. maj 2011

2. dagstøj

Jeg havde syet endnu en kjole, denne gang i et dejligt stof fra Stof&Stil, med lilla og støvet grøn tryk.

Dertil et par thaisilke posebukser, i en gyldne farve, med en blå bund, som hun valgte fra, til fordel for et par leggins, jeg også lige fik syet sammen.

Men thaisilkebukserne er også specielle; De poser godt ud om benene og det skal man sikkert lige vænne sig til.
Så det er godt, at mor syr så meget, at der er flere muligheder. ;-)

Kjolen har en lille poset lomme forpå, og bindebånd i bag.


Bukserne har små stiklommer, et par sidelommer i knæhøjde og naturligvis et bindebånd i taljen der matcher kjolen.

Rigtig god onsdag til Jer.

H

mandag den 2. maj 2011

Blå mandag

Ih, hvor har vi haft en dejlig søndag.
Og det blev en rigtig dejlig dag og en dag, som vi altid vil huske.
Og hvor er hun glad, den store pige.

Hun er sendt afsted på Blå Mandag og jeg holder blå mandag herhjemme helt alene.
Lidt mærkeligt, men jeg trænger virkelig til det...

Her er et lille sammendrag af dagen.
Det lovede billede af kjole, hendes fine små sko, telegrammer, og flotte indpakninger, flag og ikke mindste hendes to yngre søstre.

Kjolen er syet i thaisilke med et overskørt af blødt tyl (mesh) Desuden et bælte, som var bundet med en stor sløjfe bagpå.
Dertil har jeg hæklet endnu en lille kort bluse, så hun ikke havde bare skuldre.

Jeg synes selv, at hun var smuk, men det skal jeg vel også synes; hun er jo min! :-)

Rigtig god mandag til Jer, min er som skrevet; BLÅ

H