onsdag den 30. juni 2010

En helt anden farve...

Jeg trængte virkelig til at sy i en anden farve end sort eller hvidt.
Så jeg fandt lidt blomstret stof i bunken, som havde trykte blomster i koral, og det var oplagt at sætte det sammen med noget koral farvet stof, jeg også havde liggende.

Og det blev min teenage datter glad for.

Det hjælper også lidt, på at få ryddet ud i bunkerne.....Det er nemlig MEGET tiltrængt...;-)

God onsdag.

H

mandag den 28. juni 2010

Taske no. 10

Fik udnyttet tiden idag til at sy endnu en taske.

Jeg var i stofbutikken og et stykke storblomstret pink og grønt stof, faldt ned i min kurv....
Jeg havde en ide, og inspireret af Tricia Guild, var det ikke svært at sætte stoffer og bånd sammen til en farverig taske.

*Bedste farvegengivelse er billedet øverst til venstre. Hvis du kan lide disse farver, så hold øje med min blog, jeg er blevet opfordret til en give-away...:)...
og jeg vil gøre den udi i disse farver.

Fordi det er ferietid, venter jeg dog til ultimo juli....så flere får en chance for at være med.

Kig forbi igen....jeg vil forsøge at blogge ind imellem.......

H

Festen er slut...

Igår fejrede vi 13 års fødselsdag...15 glade familiemedlemmer sad bænket op til fødselsdagsmiddag i haven, vejret var pragtfuldt og både gæster og vores 3 sommerpiger var i højt humør.......

Idag er alle 3 draget afsted til Sjælland på eventyr med bedsteforældre og oldeforældre....bordet står tomt, og her er en larmende stilhed......
Jeg går lidt rastløs omkring..... om et par timer er jeg vel klar til at udnytte tiden fornuftigt....?

Ønsker Jer en god mandag.

H

fredag den 25. juni 2010

Blomstrende shorts og hæklerier

Jeg er kommet lidt bagefter....men jeg må hellere få skrevet her, så der ikke er nogen der tror, at jeg forsvandt Skt. Hans aften....jeg er ikke fløjet nogen steder hen, jeg er stadig lige her.... :-)

Jeg fik et par shorts færdig til min mellemste datter.
De er syet i en let denim, tilsat lidt lommerklapper og kanter i små-blomstret stof, som engang var en dug.....
(Husker du C?)

Desuden et foto af mit is-hækleri.....-jeg har et lille tæppe nu, men mens jeg sidder og hækler på det, kan jeg se, at det slet ikke passer ind i min stue....jeg er vild med farverne, men det passer bare ikke ind ....Kender I det? Hvad gør man så?

Det er også blevet til nogle nye blog visitkort....så jeg har været kreativ ved symaskinen, med hæklenålen, computeren, saks og papir.....

I baggrunden er et billede af vores klatre hotensiaen i baghaven...den er helt fantastisk skøn nu....

Og så vil jeg ønske; rigtig god weekend.

H

onsdag den 23. juni 2010

Endelig syede jeg denne...

Jeg har i laaaaaang tid ønsket at sy en hvid tunika. Og for nogle måneder siden, købte jeg det fineste broderede bomulds stof. Og endelig i mandags kom jeg igang og blev færdig.
Men sikke et arbejde...jeg vil på det kraftigste anbefale ikke at SY i dette stof....i hvertfald ikke andet end en dug eller lignende....Min overlock var overhovedet ikke glad for alle de små runde knude broderier.....så det blev ved håndkraft, at nålene bevægede sig op og ned i stoffet.....Av, for et langsommeligt projekt og av, hvor har jeg bare stadig ondt i armen....... Men nu har jeg endelig fået lavet den hvide tunika, som jeg så længe har ønsket mig .....-så skidt med armen, den bliver helt sikker god igen. :-)

God onsdag.

H

tirsdag den 22. juni 2010

Jagt og fiskeri...

Jeg har haft lidt travlt med nogle forskellige kreative projekter og selvom der var fest i weekenden, nåede jeg alligevel, at få tid til det kreative. Et af projekterne var nogle kort.
Her er hvad jeg er kommet frem til:
Så fortæl mig lige, min gode ven derhenne i jagt og fiskeri butikken, hvad synes du om dem????

God tirsdag til Jer alle

H

(PS: Et eksemplar ligger naturligvis parat til dig....med et Tillykke med fødselsdag igår...)

mandag den 21. juni 2010

Hvor blev den weekend og mandag af????


Jeg må altså lige nå det inden sengetid......må lige lægge et billede ud af en overraskelse fra sidste uge. Den var fra: Tusindfryd.....og her er den:

Det var helt vildt spændende at lukke op for denne pakke, fordi den kom helt uventet.... og det hele var så fint.
Nøglesnoren gør sig vildt godt med min gamle, godt brugte, og ikke helt originale Prada taske....jeg elsker lyseblåt....og de hæklede armbånd har jeg haft på lige siden jeg pakkede dem ud. (Minus een dag, hvor den yngste af mine piger kom med dem og sagde; at der vist var noget jeg havde glemt....:-)....)
Jeg har planer med knapperne også, men det må vente lidt.....men tusind tak, det var både overraskende og meget inspirerende.....

Weekenden gik bl.a med dette:

Teenage fødselsdagsfest. Jeg forstår slet ikke at den ældste er blevet så stor......????? Hun har først fødselsdag i næste weekend, men skoleveninderne fejrede hende i lørdags, med en tur på golfbanen med hjemmebagte boller....derefter en græsk grill middag og så blev der skrålet og sunget til Sing it på Wii....

Jeg har flere ting færdige, men gemmer lidt til imorgen eller senere på ugen....Så jeg håber vi ses igen....???

Nu er det godnat, sov godt og drøm sødt.

H

fredag den 18. juni 2010

Jeg er ikke meget for det... :-)

Nej, slet ikke, jeg indrømmer; jeg er ikke så god til at se fodbold..... Jeg tror min mand synes jeg er lidt kedelig at se sport med, for jeg når næsten aldrig, at se de mål der engang imellem bliver scoret, fordi mine øjne kigger ned til det håndarbejde jeg har i mine hænder istedet for op på TV'et.....ærgeligt for ham, men hvis jeg bare sidder og kigger TV, føler jeg, at jeg spilder tiden, det er det samme med en film, så det er ikke fordi sport keder mig mere end andet....
Men nu er det fodbold tid og den ældste datter manglede ny fodbold-shorts, så her kommer "bolden altså på bloggen", desuden fik jeg endelig hendes posebukser ind foran kameraet og med dette ønsker jeg: Herlig fodbold weekend til alle fodbold interesserede og til de, som har det som jeg....ja, vi får tid til at lave lidt kreativt.
Hvad har I mon planlagt at sidde med i hænderne, mens Danmark spiller imorgen?
Jeg skal hækle på mit "is-tæppe" !

H

onsdag den 16. juni 2010

Taske no. 9

Hanne P ønskede sig en taske i blå og røde farver, så jeg lavede taske no. 9. Og er faktisk blev jeg meget glad for resultatet...... men, men, men jeg kan jo ikke blive ved med at sy tasker til mig selv....når jeg allerede har en hel skuffe fuld.....øv.

Hanne P., jeg håber, du kan lide den?

H

Taske no. 8

Så kom kameraet omkring taske no. 8:
Dejlige farver inspireret af jordbær....

(Jeg er ikke den store dessert spiser, men igår lokkede min mor mig med dejlige danske jordbær...)

Ha' en dejlig dag.

H

tirsdag den 15. juni 2010

Hvorfor ikke eller hvorfor?

Jeg blev på et tidspunkt træt af, at se en hel masse trøjer (og iøvrigt også bukser), med nogle store øjne på... så i provokation syede jeg selv en hætte trøje til min ældste datter....og hver gang jeg ser hende vende ryggen til, bliver jeg bare så glad.....ikke fordi hun går, men fordi de sødeste øjne kigger på mig...altså min datter har også de sødeste øjne, men det er noget andet...smiler

Ha' en rigtig god dag.
H

søndag den 13. juni 2010

Jeg fik en hel arm....


Allerførst vil jeg ønske hjertelig velkommen til alle læsere og takke for Jeres søde kommentarer, jeg håber at kunne leve op til Jeres forventninger om bloggen her. Jeg skal i hvert fald gøre forsøget. :-)

Dernæst vil jeg gerne sende en hilsen til Tusindfryd, som var så sød og hjælpsom, at lave et helt indlæg om min blog.....(der er en lille ting på vej i posten til dig; jeg bad om en lillefinger, men fik en hel arm......jeg føler mig stadig helt mundlam af overraskelsen....:-)....)

Men jeg vil huske hvad du gjorde for mig og en dag, vil jeg gøre det samme for en anden ny blogger. Og måske er der andre professionelle bloggere, der vil gøre som du...????

Og så vil jeg bare slutte af med et billede af weekendens små kreativiteter:
1. Lilla smock top til den mindste: M
2. Detalje
3. Detalje: meshbånd med pailletter og en sommerfugl
4. Lavendler i gamle sodavandsflasker med blåt vand i min vindueskarm
5. Is hæklerier, har bare lige lavet nogle prøver, men kan ikke finde ud af, om jeg skal hækle de alm. mormor ruder, eller varianten med cirkler i midten?????
Jeg tænker og overvejer også om det skal være et helt slumretæppe, et mindre baby tæppe eller om jeg bare skal starte ud med et lille pude betræk......hmmmmm...

Det blev også til endnu en sommertaske, men den venter lidt på kameraet....


Vi ses forhåbentligt snart igen.
H

NB: forøvrigt er syrenen i baggrunden, helt vildt flot i dag og dufter helt vidunderligt....

fredag den 11. juni 2010

Hæklede toppe

Endelig fik jeg taget mig sammen til at hækle den sidste kant på C's og min egen hæklede top....det er sjovt, at man (jeg) ikke bare kan gøre det helt færdigt, men altid lige skal lade det ligge nogle uger.....og faktisk mangler jeg stadig, at vælge den helt rigtige knap til min egen hvide model....gad vide hvornår jeg får taget mig sammen til det....er der mon nogle der vil give mig et (lille) spark bag i ?
Ialt 4 styk hæklede toppe siden påske...det er ok.

Rigtig god weekend til alle.

H

onsdag den 9. juni 2010

Is farver....

Med alle de lækre hæklerier der er på nettet i øjeblikket, (se bl.a. her: Tusindfryd ) fandt jeg også nogle garn nøgler frem i de dejligste sommerfarver....og de lignede en hel isdessert:

Desuden en lille kjole i hvid og rosa ternet bomuld med blonde på forsiden, samt forneden, som mine piger næsten ikke nåede at bruge, inden den blev for lille.
Den passer til en lille pige på 5-6 år, kender du sådan en?

H

Uldtørklædet

For en del uger siden viste jeg billeder af 3 små hæklede ting i grå uld, det er nu blevet til 112 stk. af slagsen og syet sammen til et langt tørklæde....men det er sommer og ikke uldtid, så det er lagt i kassen med huer og handsker klar til vinter 2010/2011.

H

tirsdag den 8. juni 2010

Invitationer

Min datter fylder 13....uhhhh.....:-)
Og hun skal selvfølgelig holde fødselsdag, derfor blev der klippet og klistret fødselsdags indbydelser  i weekenden...:

Så håber vi på dejlig sommervejr...vi skal nemlig helst være ude.

Og når nu hun bliver 13 og teenager, skal hun naturligvis også holde sommerfest for HELE hendes familie; far og mor laver nemlig mad....:-)

H

Et lille indlæg om nye snackposer....

Stelton laver nogle meget fine miniposer, som kan bruges til snacks, og jeg måtte jo forsøge at lave min egen version....det blev til disse sort/hvide/grønne designs og de er allerede i brug hos Susanne....:-)
Og jeg må da igang med at lave nogle til os selv....

H

fredag den 4. juni 2010

Sommerkjoler...

Har lige fundet pigernes
sommerkjolerne frem...og overvejer, om der skal nye til...jeg har selvfølgelig været lidt igang, men måske skal der suppleres yderligere....
Mens jeg tænker ka' I se hvad jeg fandt frem...

Rigtig god weekend.

H

onsdag den 2. juni 2010

Uld hatte i Juni....??!??!?!

Ja, det er slet ikke fordi det er nødvendigt med uldhatte i øjeblikket, eftersom vejret har  taget en drejning i en meget positiv retning.......hvilket vi i øvrigt nyder alle sammen....
Og det var derfor meget mærkeligt at sidde og sy denne uldhat i juni måned.
-Men Kirsten er meget optaget af, at få en ny vinterhat i hus, så her er den:

(Synes absolut ikke det passede at pifte fotoet op med et par friske sommerblomster, så i stedet får i et par krondyr i baggrunden...:-)...)

Og jeg forstår egentligt godt, at når man er blevet mobbet hele sidste vinter for sin strikhue ala Lille Pers i Far til fire....:-)....så skal der ske noget nyt.
Og nu er det slut! Den er klar og snart på vej til dig og jeg håber du bliver rigtig glad for den, og at det så er slut med familiens mobberi.

Ha' en rigtig god dag.

H